At titlen er passende for ca 90% af den danske befolknings beboelser ses tydeligt på antallet af knager der ikke kan holde til vægten af frakkerne, og de 4 "prøve huller" der lige skulle til, inden hylden fandt sit rette sted på vægen.
Hvis man er heldig at ramme en mursten ved første hul, så håber man at man også gør det ved andet hul, men da man jo oftest ikke selv bestemmer afstanden mellem de huller man skal lave, så sker det uværligt at et af hullerne rammer i en fuge. (= et blødt sted mellem 2 mursten)
På billederne er det en repration af en hylde der var begyndt at hænge lidt - derfor kan man på første billede også se en udtjent rawplux - lad endelig sådan en sidde, det denne post handler om er at fylde hullet med noget skruen kan få fat i!
Normalt bruger jeg tændstikker, men dem var jeg løbet tør for, så jeg fandt nogle grillpinde der ikke var blevet brugt i sommers.
Det er såmænd ganske simpelt - stop så mange tændstikker eller grillpinde eller hvad du nu har af træ - ind i hullet. Hellere for mange end for få.
I dette tilfælde kunne jeg få plads til 3, hvor jeg hamre dem ind med en hammer så langt de kan komme, og så klipper eller brækker dem af helt inde ved muren. Resultatet er et fyldt hul.
Resultatet er et hul hvor du skal sætte skruen i, nogenlunde midt i "træmassen", og så bare begynde at skrue.
Skruen griber i træet, og træet presses ud mod hullets sider og skaber derved mulighed for at skruen kan holde igen :)
Overskydende træ som her forekommer kun hvis man ikke har været god nok til at få træet helt ind i hullet og skåret det rent ind mod muren... i mit tilfælde er det lige gyldigt fordi hele beslaget er skjult af hylden.
Så nemt var det - kan du ikke få det til at virke, så smid en kommentar om problemet :)